Sådan kortlægger du skandinaviske travbaner med åbne geodata
Et regionalt mønsterkort over skandinaviske travbaner kræver to ting: et opdateret datasæt med banernes placering og et værktøj, der kan tegne og filtrere data. OpenStreetMap leverer de stedfæstede objekter, Overpass Turbo henter dem, og QGIS bruges til at skabe kortet. Denne vejledning viser, hvordan du kommer fra en åben forespørgsel til et kort, der kan danne grundlag for sammenligning med historiske resultater.
Hent objekter med Overpass Turbo
Overpass Turbo er værktøjet, der læser OpenStreetMap og returnerer objekter, som matcher en forespørgsel. En grundskabelon sætter et søgeområde med geocodeArea, for eksempel Danmark, og henter derefter noder, veje og relationer med en bestemt tag. Et eksempel fra værktøjet bruger taggen ref:sboid inden for Danmark: søgeområdet oprettes med geocodeArea:Danmark, hvorefter nwr med taggen ref:sboid kaldes og geometrien udskrives med out geom. Den samme skabelon kan bruges til andre tag-kombinationer, når du først har fundet den tag, der beskriver travbaner i OpenStreetMap.
En anden forespørgsel henter objekter med adresseland ES inden for Danmark. Den viser, hvordan en tag-værdi kombineres med et afgrænset område, så du ikke trækker hele OpenStreetMap ned.
Hold forespørgslen skarp
Brede forespørgsler kan hurtigt vokse sig store. I en tråd på OpenStreetMap-fællesskabets forum beskriver en bruger, hvordan en forespørgsel efter vandreruter i Frankrig returnerede 80 MB, fordi den hentede relationer med både network=rwn, route=hiking og type route. Svaret var at holde forespørgslen enkel og kun bede om relationer af typen route med de relevante tags, før geometrien blev udskrevet. Det samme gælder for travbaner: start med et snævert søgeområde og en præcis tag, og udskriv kun geometri for de objekter, du faktisk skal bruge. Det er bedre at hente færre objekter og derefter udvide, end at starte med hele Norden og få en fil, der er tung at arbejde med.
Hvis du vil dække både Danmark og Sverige, kan du enten køre to forespørgsler med hvert sit geocodeArea eller bruge et større område og efterfølgende filtrere i QGIS. Vær opmærksom på, at svenske baner kan være tagget forskelligt, så tjek et par kendte baner i OpenStreetMap, før du sætter forespørgslen op.
Importér og symbolisér i QGIS
Når forespørgslen er kørt, kan du eksportere resultatet som GeoJSON fra Overpass Turbo og trække filen ind i QGIS. QGIS lægger punkter, linjer eller polygoner op på kortet, og du kan vælge symbolisering ud fra for eksempel land, banetype eller kilde. For at lave et regionalt mønsterkort kan du farve banerne efter region eller kommune og derefter tilføje et baggrundskort, der giver geografisk kontekst.
QGIS kan også bruges til at beregne afstande mellem baner, tætheder eller nærhed til større byer. De beregninger kræver, at dit datasæt indeholder koordinater i et kendt referencesystem, så tjek projektets CRS, før du analyserer. QGIS understøtter desuden felter med tekst, så du kan oprette en kolonne med banens navn og senere bruge den til at forbinde resultater.
Sammenlign med historiske resultater
Et mønsterkort bliver først analytisk interessant, når du lægger en anden datakilde ovenpå. Som svensksproget ressource kan du på V64 Resultat finde historiske V64-resultater med vinnende heste og kusker. For at sammenligne geografisk skal du knytte hver banes stednavn til stednavnet i dit QGIS-lag, enten via en fælles nøgle eller ved en manuel matchning.
Når resultatlisterne er knyttet til banerne, kan du i QGIS undersøge, om der er regionale forskelle i antallet af starter, sejre eller uddelinger. Det kræver, at du har resultatdata i tabelform, men selve kortlægningen følger samme princip som al stedfæstet analyse.
Afslutning: valider med autoritative data
Før du stoler på mønsterkortet, bør du validere de OpenStreetMap-data, du har trukket, mod en autoritativ kilde. GeoDanmark er den danske fællesoffentlige indgang til stedfæstede data, og her kan du finde officielle koordinater og banelængder, hvis de er publiceret som åbne lag. For svenske baner kan du undersøge den tilsvarende svenske geodataportal. Først når placering og længde stemmer, giver kortet et pålideligt billede af infrastrukturen.