Derfor skal digitale atlas opdatere tidszoner og datolinjen
Når du klikker på et punkt i et digitalt atlas og beder om lokal tid, skal kortet kende mere end koordinaterne. Det skal også vide, hvilken tidszone punktet ligger i, og om datoen skal rykkes, fordi punktet ligger vest eller øst for den internationale datolinje. Hvis tidszonegrænserne eller datolinjen er forældede, kan atlaset vise en forkert ugedag eller et forkert ugenummer, selv om selve kortet ser rigtigt ud. Et opdateret globalt vektordatasæt for tidszoner og datolinjen skal derfor ikke bare indeholde nye grænser, men også gøre det muligt for korttjenester som verdenskort.de.com at genberegne lokal dato præcist for ethvert punkt.
Tidszoner ændrer sig med politik
Et konkret eksempel fra de seneste år er halvøen Krim. Efter de politiske omvæltninger i Ukraine tidligt i 2014 overtog russiske styrker kontrol over strategiske punkter på halvøen, og området er siden blevet styret som en del af Rusland, selv om ændringen ikke er anerkendt internationalt. I den forbindelse blev urene på Krim stillet til Moskva-tid. Republikken Krims infoboks på Wikipedia angiver derfor tidszonen UTC+3 med henvisning til en melding fra Bangkok Post den 30. marts 2014 om, at Krim satte urene til Moskva-tid. For et digitalt atlas betyder denne ændring, at en polygon, der tidligere havde en anden zoneforskydning, nu hører til UTC+3, og at en korttjeneste skal opdatere sine grænser for at vise korrekt lokal tid.
Halvøen er ikke en ubetydelig polygon. Krim har et areal på 26.844 kvadratkilometer og strækker sig omkring 200 kilometer i længden og 325 kilometer i bredden mellem Sortehavet og Det Azovske Hav. I januar 2014 boede der 2.353.100 mennesker på halvøen ifølge den tyske Wikipedia. Når en så stor sammenhængende flade skifter tidszone, skal vektorpolygonens egenskaber opdateres, ellers vil kortet placere hele halvøen i den forkerte dato. Det gælder både for arealet og for kystlinjen, hvor grænsen mod vandet også indgår i beregningen.
Hvad et vektordatasæt skal indeholde
For at et atlas kan beregne lokal tid for et vilkårligt punkt, skal vektorlaget for hver tidszone gemme forskydningen i forhold til UTC og oplysning om eventuel sommertid. Grænserne skal desuden være topologisk rene, så et punkt ikke falder i et hul mellem to zoner. Når et punkt ligger tæt på en grænse eller på en ø, kan selv små unøjagtigheder føre til, at punktet tilskrives den forkerte dato. Det gælder især ved kyster og øgrupper, hvor grænsen ofte følger territorialfarvand eller administrative linjer.
I praksis kan man tænke på tidszonegrænsen som en polygonkæde, der deler kloden op i zoner. Hver zone har et nummer som UTC-forskydning, og hver polygon har en reference til, om der anvendes sommertid i en del af året. Hvis denne reference mangler, kan kortet vise sommertid hele året eller slet ikke skifte. Et opdateret vektordatasæt bør derfor gemme både geometrien og de tidsmæssige egenskaber i en struktur, som kortmotoren kan læse direkte.
Datolinjen kræver sin egen geometri
Den internationale datolinje er en særlig skillelinje i Stillehavet. Hvis et vektordatasæt blot tegner en ret linje langs 180. længdegrad, vil den skære gennem østater og dele dem i to forskellige dage. Derfor skal datolinjen gemmes som en selvstændig linjegeometri, der bugter sig uden om beboede øer. For et digitalt atlas er datolinjen ikke kun en visuel detalje; den bestemmer, om et klik på en ø i Stillehavet viser samme dato som naboen, eller om datoen skal skifte.
Når datolinjen er gemt korrekt i vektorformat, kan korttjenesten beregne, at et punkt lige vest for linjen har en dato, der er en dag foran et punkt lige øst for linjen. Denne beregning kan ikke udledes af tidszoneforskydningen alene, fordi flere tidszoner kan have samme UTC-forskydning på hver side af linjen. Derfor skal datolinjen have sin egen geometri og sin egen regel for, hvornår datoen skal skifte.
Fra lokal dato til ugenummer
Når den lokale dato er fastlagt, kan den konverteres til et ugenummer. I en dansk sammenhæng starter ugen mandag, og ugenummeret følger den danske kalender. Her kan du bruge en side, der er bygget til netop dette: Når du har beregnet datoen for et punkt, kan du slå hvilken uge er vi i op for at få det aktuelle ugenummer, ugedatoer og helligdage. Det giver et hurtigt kontrolpunkt for, om kortets lokale dato stemmer med den kalender, du planlægger efter.
Kontroller grænserne før du stoler på datoen
Krims eksempel viser, at tidszonegrænser kan ændre sig hurtigt, når politiske forhold ændrer sig. Et digitalt atlas bør derfor have en rutine for at opdatere tidszone- og datolinjelaget, når der kommer nye administrative ændringer. Ved at sammenholde kortets beregnede dato med en aktuel ugekalender kan du fange fejl, før de spreder sig til planlægning eller analyse. På den måde bliver præcise vektordata ikke bare en teknisk detalje, men en forudsætning for at stole på kortets oplysninger.